Om sundhedsplejen

Sundhedsplejen har kontor på Fjerritslev Rådhus og Pandrup Rådhus. Småbørnssundhedsplejerskerne og Skolesundhedsplejerskerne træffe på hverdage pr. telefon - klik på nedenstående link til småbørnssundhedsplejen eller skolesundhedsplejen og se din sundhedsplejerskes direkte mobiltelefon nr. Såfremt sundhedsplejersken ikke svarer på telefonen, indtal en besked på telefonsvareren eller skriv en SMS.

En sundhedsplejerske er uddannet sygeplejerske med praksiserfaring fra børneafdeling og hjemmesygepleje. Derudover har hun en 1-årig videreuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Universitetet i form af Sygeplejefaglig Diplomeksamen til sundhedsplejerske.

Sundhedsplejersken er særligt uddannet til at iagttage børns udvikling, hele familiens sundhed og trivsel, samt give råd og vejledning til familier og børn.

Sundhedsplejersken arbejder både med spædbørn, småbørn og skolebørn og er ansat i Børne- og Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune.

Vores tilbud og ydelser til henholdsvis småbørn- og skolebørn kan du læse mere om ved at klikke ind på de enkelte områder:

Samarbejde

Sundhedsplejersken arbejder først og fremmest sammen med forældre og kan i de tilfælde, hvor der er behov for det, formidle kontakt til andre faggrupper, for eksempel læge, dagpleje/daginstitutioner, talepædagog, psykolog, sagsbehandlere.

Kontakt os

  • hvis du får brug for råd og vejledning inden næste
  • besøg eller aftale
  • hvis du får brug for at ændre en aftale
  • hvis der er sygdom i hjemmet den dag, sundhedsplejersken
  • skal komme
  • hvis du er flyttet til kommunen og har brug for hjemmebesøg /eller anden form for kontakt med sundhedsplejen

Sundhedsplejen

Sundhedsplejen er et gratis tilbud til familier fra graviditeten til og med udgangen af 9. klasse.
Sundhedsplejerskerne arbejder til tider sammen to og to.

Sundhedsplejersken har journalpligt og tavshedspligt.

 

Kontakt

Fjerritslev Rådhus
Sundhedsplejen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev
Tlf.: 72 57 76 67
sst@jammerbugt.dk

Ledende sundhedsplejerske
Diane Aarestrup
Tlf.: 72 57 74 91
dia@jammerbugt.dk

Sekretær
Inge Knudegaard
Tlf.: 72 57 76 67
ink@jammerbugt.dk